Pamukkale

En heldagsudflugt til  Pamukkale.

Pamukkale er et helt unikt sted hvor naturlige kilder ca. 35 grader varme, har aflejret kalk ifbm. det varme kildevands møde med luftens ilt.

Man kan ikke forstå omfanget af dette før man har set Pamukkale.

Se nedenfor på google maps hvor man tydeligt ser hvor stort et område der er dækket.

Stedet er brugt til helseophold gennem århundreder.

I dag har gæster ikke adgang til at gå rundt på de naturligt skabte gamle terrasser, men man kan få en unik oplevelse ved at gå ud på aflejringerne der er lavet ved at man har ledet vandet i kanaler.

Det er et imponerende stort område hvor man komme tæt på, bade i nogle af bassinnerne eller lade sig massere af store mængder varm vand.

Medbring evt. et håndklæde til at tørre fødderne med efter vandreturen i vandet (foregår uden fodtøj)

Husk at tage badetøj med til børn og barnlige sjæle.

 

Kørselsvejledning:

Turen til Pamukkale klares nemt i en lejet bil.

Undgå den betalte motorvej, det sparer kun få minutter og betalingssystemet kræver nu et forudbetalt kort da det ikke længere er muligt kun at betale for enkelte ture på motorvejen.

Turen er ca. 210 km. og varer ca. 3½ time.

Afsæt ca. 3 timer til at se Pamukkale.

Entre er i 2011 20 Lire for voksne.
Der kører busser fra nord-indgangen hvert kvarter, man kan sagtens gå turen. (turen koster 1 TL)

 

Billeder fra Pamukkale: