Lidt om Özdere..
Özdere er en hyggelig lille by med cirka 13.500 indbyggere. Den ligger cirka 40. min. kørsel vest for Kusadasi. Özdere tilbyder dig i alt 18 km. strand af meget høj kvalitet. Strandene er børnevenlige og der går helt op til 30 m før vandet går over knæ højde.
Özdere har desuden en meget livlig hovedgade i sommer månederne med små butikker, supermarkeder og en åben bazar. Der er også mange barer, diskoteker og restaurenter som er åbne i højsæsonen.
Hver lørdag er der et stort markede med alt fra frisk frugt, ost, fisk isenkræmmerting, tøj og solbriller til lokale priser (markedet er ikke baseret på turister men lokalbefolkningen, f.eks. friske tomater 5 kr. / kilo, Levis cowboybukser 75 kr. Der kan handles lidt men prisniveauet er generelt reelt og ikke opskruet til turisterne).
Özdere har også mange ting at byde på hvis man er aktiv med bl.a. vandsport, paragliding, bådture og vildsvinejagt m.m. Temperaturen fra juni-September er i gennemsnit 28 grader.



